Det blev til en enkelt dansk sejr mandag på PokerStars

Endnu en fantastisk varm og solrig dag var måske igen årsagen til en halvslatten dansk dag på PokerStars - der var ihverfald ikke mange finaleborde, med dansk deltagelse eller en vinder. Det blev dog til en dansk sejr i Big $27, hvor 'trembz1' gik hele vejen og fik $1.537 i bounty.

trembz1
Det var tæt på en dansk sejr i Bounty Builder $109. Ud af de 1.089 deltagere spillede 'Jorgen599' sig frem til heads up. Desværre løb modstanderen fra UK med sejren, men som runner up cashede 'Jorgen599' $7.593 samt $1.892 i bounty. Det blev også til cash til 'Jorgen599' i $55 Daily Marathon, hvor han fik $1.203 for en 5. plads.

'bobovieri87' blev runner up i Hot $33 til $1.288.

Sunday Million - SCOOP-121-M: $109

Der deltog 21.054 med 9.755 re-entries i Sunday Million SCOOP-121-M. Turneringen blev spillet færdig i går og bedste dansker blev 'Lassiole' i form af en 65. plads til $1.338 plus $963 i bounty. Heads up blev mellem finske 'TruePrayer' og Clark 'snake8484' Hamagami fra Canada, og den dyst vandt 'snake8484', der cashede $153.743 plus $43.073 i bounty. Finnen fik som runner up $109.574 plus $27.186.