Allan Bække vinder Sunday Starter og rammer finalebordet i Sunday Marathon

Den selvpensionerede tidligere pokerpro Allan 'Sifosis' Bække viste igen i går, at han er mester i at vælge de rigtige pokerturneringer og spille sine kort optimalt. I går blev det til en sejr i $109 Sunday Starter.

Ud af de 216 deltagere var Allan Bække til sidst oppe mod to kinesere - de blev begge futtet af, og dermed en ny sejr til 'Sifosis' og et cash på $4.224. Derudover blev det til en 8. plads til $1.503 i $55 Sunday Marathon.

Dannebrog gik også til tops i Sunday KOmaina $109 PLO. Ud af de 283 spillere med 122 re-entries gik 'FarinaSUPREM' hele vejen og tog turnering ned til et cash på $3.652 plus $4.212 i bounty.

Det ser fornuftigt ud for 'Tbk_500' i SCOOP-42-M: $55 Sunday Kickoff. Feltet er reduceret fra 6.152 til 118, og 'Tbk_500' ligger nummer 3 med 6.036.074 i chips (average er 2.606.779).

I SCOOP-44-M $530 Sunday Million er der 263 tilbage. 'Prudently' ligger som nummer 20, når turneringen starter op igen klokken 19:00. Der er fine $245.633 til vinderen.

'Kakalala' ligger nummer 10 i SCOOP-46-M: $109. Der er 308 tilbage i turneringen, og vinderen stikker af med $114.303.

I High Roller Club $530 Bounty Builder er der 37 på pause. Når turneringen starter op igen klokken 18:30 i dag ligger 'Damsbo2604' som nummer 13. Der er over 67.000 dollars til nummer 1 og 2 plus en fortjent bounty.

Andre udvalgte danske finaleborde på PokerStars søndag

'MortenVM' cashede $1.153 plus $4.500 for en 20. plads i SCOOP-43-H: $2.100 Sunday Warm-Up.

Mathias Viuff 'MagicViuff' Hansen forsøgte sig i Bigger $27. Med 4 tilbage blev der indgået en deal, således af Viuff fik $2.492 for en 4. plads - kun 90 dollers mindre end vinderen fik.

'2SexyGio' tog en 3. plads i Hotter 11 og vandt $3.638.

I Bounty Builder $33 fik vi to danskere på finalebordet. 'sbj1000' blev nummer 5 til $2.798 plus $838 i bounty og 'Alizai85' blev nummer 6 til $1.974 plus $705 i bounty.

'KlinggaardM' røg med i en 6-vejsdeal i $22 Mini Sunday Supersonic Hyper-Turbo, og fik $5.702 for en 4. plads.