Danske 'rollo28' ligger godt til i Sunday Storm 9-årsjubilæum

Der er altid et stor antal deltagere i Sunday Storm, men i går var der hele 128.753, der valgte at spille med i $11 Sunday Storm 9-årsjubilæum, MicroMillions Main Event, $1.000.000 garanteret. De mange deltagere fik den samlede præmiesum op på $1.261.779, og vinderen bliver $100.088 rigere. I 2019 deltog 128.865 i 8-årsjubilæumsturneringen, så der blev ikke slået rekord i deltagerantal. 

Feltet er reduceret til 383. Der er stadig et par danskere med. Bedst placeret er 'rollo28' der ligger som nummer med 10.115.180 i chips, en pæn stack set i forhold til average på 3.361.697.
Næstbedste dansker er 'aaarne', der ligger som nummer 134 lige over average i chips.

Med blinds på 80K/160K/ante 16K skal der stadig tæskes en del kort før vinderen er vundet og kan blære sig med at have vundet monster stor turnering.

Sunday Million $3.000.000 garanteret
Også Sunday Million har forhøjet garanteret præmiesum og spilles også over to dage. De 23.286 deltagere med 8.476 re-entries fik den samlede præmiesum op på $3.176.200, hvoraf vinderen napper $227.842. Average er 1.014.760, og bedste dansker, når turneringen starter op i aften klokken 19:00 er 'Tbk_500', der som nummer 7 har en stack på. 1.301.890.

Også Mads 'Mr. Longhit' Bertelsen er stadig med i turnneringen. Han ligger nummer 101 og har lige over average i chips.

Simon 'ministerborg' Ravnsbæk rører på sig
Vi har på den seneste set den tidligere pokerpro Allan 'Sifosis' Bække tilbage på onlinefilten, hvor han har taget flere finaleborde og sejre. I går var endnu en af 'den gamle drenge' tilbage. I SCOOP 01-H: $215 NLHE (Phase 1) $2.000.000 garanteret deltog 219, og her kom Simon 'ministerborg' Ravnsbæk godt videre med den fjerde største stack chips.

En enkelt dansk sejr
Der var ikke mange danske sejre i går, men i $11 NLHE $12K garanteret gik 'gusse10' hele vejen til toppen og cashede $3.475 i førstepræmie.