Flyvende Ivey vandt også prestigeturnering

Phil Ivey har så sandelig fået noget ud af sit ophold i Europa.

Torsdag nat vandt han en stor prestige turnering arrangeret af Full Tilt Poker. Dermed blev den $1 million, han vandt onsdag nat krydret med $600.000. Dermed forlader det amerikanske pokerikon den europæiske pokerhovedstad med 10 millioner kroner på lommen

 Full Tilt Poker havde dagen efter afslutningen på Monte Carlo Millions inviteret verdens bedste pokerspillere til en mega-dyst. Chris ’Jesus’ Fergusson, Mike ´The Mouth’ Matusow, Phil Ivey, John Juanda, Phil Helmuth, Dave Uliiot ’Devilfish’ og Gus Hansen var inviteret med, og lagde hver $120.000 for at deltage. Full Tilt spædede op med $160.000, så der i alt var $1 million i puljen.

Ace var med ved ringside i Monte Carlo, og herfra kunne vi konstatere, at Phil Ivey er i knusende god form. Det tog amerikaneren fire timer at eliminere den øvrige verdenselite.

Mike Matusow, var første mand ude, og brød også spontant ud i lovprisninger af sin hildekammerat fra Team Full Tilt.
”Han er sgu en pokergud,” lød det fra Matusow.

Bedste europæer blev Devilfish, der endt som nummer tre, og fik dermed sit indskud tilbage.
Sådan gik det
                  Gevinst
1. Phil Ivey                          $600.000
2. John Juanda                    $280.000
3. Devilfish                          $120.000
4. Chris ’Jesus’ Fergusson            0
5. Gus Hansen                              0
6. Phil Helmuth                             0
7. Mike ’The Mouth’ Matusow       0

asd